Kor-workshop med Tine Orth

Til årets efterårs-workshop havde vi inviteret Tine Orth, som til dagligt er leder af den århusianske vokalgruppe SONO og derudover underviser i rytmisk korledelse på Aalborg Universitet og på Nordjysk Musikkonservatorium.

Vi brugte dagen på 2 af Tines arrangementer. Det ene var Running with the Wolves af norske Aurora, som vi havde øvet på i forvejen samt Fallulahs’ Give us a Little Love.

Vi fik nogle gode og spændende værktøjer med os, og derudover bare en dag med masser af energi og god korsang.

Og så fik vi naturligvis vore vanlige dejlige frokost, hvor vi alle medbragte noget lækkert til buffet’en.