Koritmo’s forårskoncert

Forårskoncerten, som også markerer Koritmo’s sæsonafslutning, blev afholdt i dejligt forårs-solskin fredag, den 18. maj.

Der var fuldt hus i musikhuset på Lærerskolen, og der var fin stemning.

Vi startede med en fællessang, hvorefter Signe og Sara spillede 3 numre. Efter endnu en fællessang, sang koret 7 sange – heriblandt verdenspremierer på 2 nye arrangementer arrangeret af Bolette Freno og  Malene Agerholm; Shape of You (Ed Sheeran) og Sun of a Gun (Oh Land).

Det officielle arrangement blev rundet af med en sidste fællessang.

Stor tak til Anders for at assistere på flyglet!

Efter selve koncerten samledes vi Koritmo’er omkring flyglet med et glas koldt at drikke, og så sang vi sange fra Koritmo’s bagkatalog resten af aftenen – og lidt af natten…..

God sommer til alle!